Terapi og behandlingsform

Terapi og behandlingsform

I min praksis er det terapeutiske forløb fokuseret på den konkrete problemstilling, som du henvender dig med, - med respekt for din særlige livssituation.

Den første samtale er orienterende og formålet er at få afklaret indholdet og omfanget af problemet og hvad der kan have været udløsende.

Herefter vil vi kunne indgå en fælles aftale om et behandlingsforløb.

Jeg arbejder på et psykodynamisk grundlag, kombineret med andre metoder, hvor det er relevant.

Fokus vil være på at støtte og styrke dig og dine egne ressourcer i den emotionelle og kognitive udforskning og bearbejdning af problematikken. Ofte vil det være relevant at inddrage tidligere oplevelser og erfaringer, med henblik på at udarbejde nye forståelser og mere hensigtsmæssige handlemåder.

Jeg arbejder under løbende supervision og har tavshedspligt i henhold til Dansk Psykologforenings regler for etik og tavshedspligt

 

Copyright © All Rights Reserved